Sidstnævnte kræver en stor, vedvarende indsats, og det er nemmere at styre varmen automatisk.
Automatisk varmestyring giver dig følgende muligheder:
Urstyring
Urstyring giver dig mulighed for at regulere forbruget på forskellige tider af døgnet – alt efter dit behov – og du kan fx skrue lidt ned for varmen om natten, så du sparer energi og penge eller fx slukke for det varme vand, når du ikke er hjemme.
Styring efter udendørs vejr
Denne mulighed styrer varmen i dit anlæg efter det udendørs klima, så dine radiatorer kun bliver så varme, som temperaturen udenfor gør det nødvendigt.
Sommerdrift
Denne funktion slukker dit varmeanlæg, hvis du ikke bruger dine radiatorer om sommeren. Du kan spare fra 500-1500 kr. om året på denne måde.
Energirigtigt radiatoranlæg
Her får du et par af de vigtigste tommelfingerregler, der sikrer dig optimal, energirigtig brug af dine radiatorer.
Indstil radiatorerne på det samme niveau i hele huset – dette udnytter varmen bedre og giver mindre træk.
Husk at slukke for radiatorerne, når du lufter ud – ellers skruer de op til fuld styrke.
Sluk cirkulationspumpen til varmeanlægget, når du ikke bruger radiatorerne om sommeren, eller installer automatik, der gør det samme – det kan spare fra 500 til 1500 kr. henover en sommer.
Lad radiatorerne være tændt på lavt niveau, hvis du tager på ferie om vinteren – det sikrer dig mod fugt og frostsprængte rør.
Dæk ikke radiatoren til, så den ikke kan komme af med varmen. Stil ikke sofaen foran radiatoren og dæk ikke termostaten til – for så kan den ikke måle temperaturen korrekt.
Sænk temperaturen i varmtvandsbeholderen til 55 grader – dette er den optimale temperatur, men tit er den indstillet højere. Du kan spare ca. 600 kr. om året ved at gøre dette.
Isolér og spar
Bygningens konstruktion og generelle tilstand kan aflæses på varmeforbruget.
Find ud af, om der er utætheder i huset – du kan mærke, om det trækker ind ved vinduer eller paneler.
Brug af termografering kan afsløre varmespild og utætheder i din bolig.
Spar på det varme vand
Tag brusebad i stedet for karbad.
Brug sparebruser.
Sluk vandet, når du bruger sæben.
Lad ikke det varme vand løbe, når du eksempelvis vasker op.
Vælg energirigtig opvarmning
Få fjernvarme, hvis du kan. Mere end 60 % af de danske husstande har fjernvarme, og det er ikke dyrere, men mere miljøvenligt end el-opvarmning, olie og naturgas, da alt vores varme produceres på halm.